Gestaltterapi som behandlingsfilosofi

Min primære referenceramme er moderne gestaltterapi. Men jeg har et bredt kendskab til de forskellige traditioner og metoder inden for psykoterapeutisk behandling, og jeg holder mig løbende orienteret i forhold til forskningen på området. Således er elementer fra andre metoder en integreret del af grundlaget. Det gælder tilgange som mentaliseringsbaseret terapi, affektiv afstemning, neuroaffektiv forskning, elementer fra kognitiv terapi og mindfulness.

Jeg vil her nævne nogle af de vigtigste elementer i det jeg opfatter som kernen i nutidig gestaltterapi:

Den humanistiske psykologi, herunder gestaltterapien, er mere optaget af sundhed end af sygdom. Grundantagelsen er, at levende organismer – planter dyr og mennesker – vil overleve og være i vækst,  og at livet iboende er selvregulerende (i gestaltterapi kaldes det gestaltningsprocessen). Den sunde person vil kontinuerligt være opmærksom på sine behov, hvilket behov der aktuelt er vigtigst og undersøge sine omgivelser med henblik på at få behovet imødekommet.  Denne sunde selvregulering kan af forskellige årsager være forstyrret. Forstyrrelsen kan eksempelvis vise sig i form af depression, angst eller psykosomatiske lidelser. Et af de væsentlige mål med gestaltterapi er at få den sunde selvregulering genoprettet og videreudviklet.

Gestaltterapien er holistisk. Dels på den måde, at en person altid ses og forstås som en del af et såkaldt felt – f.eks. bor et bestemt sted, lever i en bestemt (sub)kultur, er på en bestemt arbejdsplads, er i en bestemt familie, har et bestemt netværk osv. Personen og feltet er altid i et gensidigt afhængighedsforhold og for at forstå personen og personens livsvilkår er det afgørende at se, hvordan den sammenhæng personen lever i har indflydelse.
Det holistiske syn vedrører desuden, at personen ses som en helhed af krop, følelser, sansninger, tanker og handlinger og at det er vigtigt at både terapeuten og klienten er opmærksom på alle delene.

Menneskesynet i gestaltterapi er eksistentialistisk. Den eksistentielle filosof Sartre er ofte citeret for at have sagt, at mennesket er ansvarligt for sine valg og ikke at vælge er også et valg, som den pågældende også er ansvarlig for. Det tilstræbes, at klienten bliver opmærksom på, hvordan vedkommende har indflydelse på sit eget liv. Det er ikke alt vi er herre over. Vi kan blive fyret, skilt, syge, udsat for ulykker, overgreb osv. uden selv at have valgt det. Men det vi kan, er at forholde os til den situation vi er i:  Når nu min situation og vilkår er som de er, hvilke muligheder er der så og hvordan vælger jeg at forholde mig.

Den gestaltterapeutiske metode er fænomenologisk og dialogisk. Fænomenologi har at gøre med, hvordan fænomener opfattes og opleves. Terapeuten er optaget af at høre, hvordan klienten oplever sin situation. Og terapeuten giver klienten feedback: terapeuten fortæller klienten, hvad terapeuten ser, hører og tænker. Således  forsøger klienten og terapeuten i fællesskab at undersøge den aktuelle situation, de er i dialog, udveksler oplevelser og hypoteser.

Andre vigtige begreber i gestalt er “awareness” , “kontakt” og “her-og-nu”. “Awareness” har at gøre med at højne bevidstheden og opmærksomheden: at være tilstede her og nu: Hvordan har du det lige nu? hvilke kropssansninger og følelser er du opmærksom på lige nu? Hvad ser du? Hvad hører du? Hvad tænker du?
Alt sammen med det sigte at udvikle klientens awareness (opmærksomhed/bevidsthed). Klienten støttes i hele tiden at være nærværende i nuet: opmærksom på sin kontakt med sig selv og sin kontakt til andre/sine omgivelser.

En vigtig teknik i gestaltterapi er det såkaldte gestaltterapeutiske eksperiment. Både i terapien og i livet udenfor terapien opfordres klienten til at eksperimentere med det formål at højne sin awareness (bevidsthed/opmærksomhed), således klienten får et bedre grundlag for at foretage justeringer og valg i sit liv. Et eksperiment kan f.eks. være i fantasien at udleve en impuls, der normalt bliver tilbageholdt. Eller bevidst (som et eksperiment) at vælge at gøre noget andet end man plejer. F.eks. bevidst at smile til alle man møder og så se om det giver en ny oplevelse. Et eksperiment kan være hvad som helst som giver mening for klienten og som klienten er parat til at undersøge nærmere.

I det møde der finder sted mellem gestaltterapeuten og klienten søger terapeuten at støtte klienten i at justere og udfolde sit liv på den måde, der giver klienten den dybeste mening og glæde. Ethvert møde mellem to mennesker, enhver relation ses som vigtig. Det er her livet kan udfolde sig, og det er også her – ofte på grund af stivnede gamle mønstre – at livet kan kvæles. I terapien gives der også ofte opmærksomhed til, hvad der sker i relationen mellem terapeut og klient. I denne særlige relation kan typiske mønstre undersøges nærmere, og klienten kan måske også her opleve nye måder at være i en relation på, der måske kan give inspiration til livet udenfor terapien.